i danske publikationer i
1991
Den 24.7.91 gav ex-Beatle Paul McCartney koncert i København. 3.000 billetter blev revet væk på to timer og otte minutter. Et større tilløbsstykke var ikke set siden Bruce Springsteen besøgte Danmark i 1988. Men 60'ernes rock-navne var topscorere i sommeren 91: 22.6. var The Beach Boys på Greve Stadion. Samme dag stod engelske Jethro Tull på scenen i Ålborg. Den 27.6. var Allman Brothers på plakaten i Roskilde. Ved samme festival kunne man møde Iggy Pop (28.6.), Marianne Faithfull og Paul Simon(begge 30.6.), og i de samme dage var Bob Dylan på Midtfyn Festivalen og Donovan i Skagen. En foreløbig kulmination på et år i nostalgiens tegn med 60'er-festivals i bl.a. Esbjerg (4.5.) og Ålborg (2.6.). …
I biografen så man Oliver Stones film om The Doors (Danmarks-premiere 4.7.). Doors hørte man i radioen, både herhjemme og i udlandet, og box-set med 60'er-giganter kom på markedet med bl.a. James Brown, Led Zeppelin, The Byrds og Bob Dylan (der fyldte 50 den 24.5.). Samtidig var andre 60'er-navne på vej tilbage i rampelyset - The Band, Lynyrd Skynyrd og Procol Harum m.fl. - og midt mellem alle pladenavnene dukkede et par legender op - live: Bl.a. Bachman-Turner Overdrive (Odense 10.3.) og Ronnie Hawkins (Boltens Gård, København, 24.7.). Begge navne fra den canadiske rock-scene med debut i hhv. 1972 og 1952: Good ol' days are here to stay - and pay (kunne onde tunger sige). (…)
??.9.1991, Information, Pladenoter, ki
Procol Harum: "The Prodigal Stranger" (Zoo/BMG)
Procol Harum var orkesteret, der startede den symfoniske rock i 1967 med det okkult-dyrkende psychedelic-hit A Whiter Shade Of Pale. Gruppen nåede selv ud i mastodontiske udstyrsstykker førend opløsningen i 1977, men de tre første albums bestod af en heldig blanding af klassisk, barok, soul, rock og blues. Ikke som strittende stilskift, men i en orgganisk helhed af eurorock, som var helt ny dengang. Musikken var innovativ, gruppen gik på opdagelse, søgende i lyd, ligesom Keith Reids ofte arkaiske teksten var søgende i filosofi og i mytologi.
Nu er Procol Harum gendannet med den originale kerne: Gary Brooker, Matthew Fisher, Robin Trower og Keith Reid. Plus studiemusikere som rytmegruppe.
The Prodigal Stranger er et projekt præget af midtvejskrisens trang til at besøge ungdommens fristeder, et forsøg på at genopleve den fest og den flamme, der i erindringens illusive slør forbindes med at opdage verden. Men Procol Harum opdager ikke verden på ny. Produceren Matt Noble holder sig til regelret, upersonlig standardlyd, og musikken er i lange stræk helt igennem ordinær. Keith Reid´s tekster er uden det oprindelige væld af forestillinger og visioner. Nu er de optaget af moralske spørgsmål om krig og vold og ønsket om fordragelighed. Symptomatisk er ordene hele tiden holdt i datid, som om det drejede sig om memoirer.
På sit besøg ved et gamllet krydsningsspor har de oprindelige medlemmer af Procol Harum lavet en plade, hvis 12 numre alle uden undtagelse er mere ansigtsløse end noget, gruppen nogensinde tidligere har sluppet på vinyl. "We had so much to say", hedder det et sted. Det har Procol Harum ikke mere.
10.9.91: Politiken, Diverse plader. Marc Girelli
Anmeldelse af Procol Harum: The Prodigal Stranger. Producer: Matt Noble,
Gary Brooker, Keith Reid og Matthew Fisher. Zoo/BMG. cd.
Hvad gør en gruppe, der inderst inde godt ved, at deres tid uigenkaldeligt er forbi? Nemt nok. Fylder lydbilledet med et helt skibsværft af trommer og et højkirkeligt damekor og bruger begge hænder til at holde den virkelig brede pensel, der med nogle solide strøg skal skjule, at billedet hverken er figurativt eller abstrakt, men blot larmende tomt. Gary Brooker og Keith Reid skruer stadig disse stort anlagte Procol Harumsange sammen med et vist håndelag, men deres desperation og deres verden hører helt og holdent en anden tid til.
10.9.1991: Morgenavisen Jyllands-Posten, Procol Harum gør fornemt comeback. Uffe Christensen
Listen over band, der genopstår er efterhånden ved at antage en forbløffende længde, men desværre er disse gendannelser i de fleste tilfælde en mildest talt tvivlsom oplevelse.
Procol Harums gendannelse hører til undtagelsen. At Gary Brooker og Keith Reid har mandet sig op til at puste nyt liv i et af rockens mere markante bands, er ikke blot en præstation. Initiativet må oven på CDen "The Prodigal Stranger" tilmed betragtes som den mest relevante gendannelse i årevis. Med i det gendannede Procol Harum er desuden Matthew Fisher (med indtil omkring 1970) og Robin Trower (med indtil 1971). Tjansen bag trommerne har "de gamle drenge" overladt til Mark Brzezicki (tidl. Big Country) og bassen er i hænderne på Dave Bronze.
En gendannelse af et gammelt hæderkronet band har mange faldgruber. Ofte lyder det gendannede band, som et sammenskrab af medlemmernes skiftende solo.udspil og ligeså ofte forfalder bandet til at køre videre i den stil, der i en svunden tid var så succes-fyldt.
Procol Harum anno 1991 gør ingen af delene. Det er klart, at de fire musikere er præget af deres udvikling som solister, og det er klart at når de fire går i studie sammen, så vil den gamle lyd blive en naturlig følge. Men Brooker, Reid, Trower og Fisher fortsætter på sin vis, hvor de slap i 1977 med "Something Magic", der ironisk nok standsede magien.
Reid og Brooker har skrevet en samling nye sange, der er fuld på højde med deres bedste sange, hvori "A whiter shade of pale" er klassikeren.
Brookers stemme er bemærkelsesværdig intakt, og Robin Trowers guitar fletter sig ubesværet rundt omkring trommer og bas, og hvor er det dog en befrielse for engangs skyld at høre et rigtig godt gammeldags hammond-orgel. Især, når det er Matthew Fisher, der aktiverer tangenterne.
En flot plade fra Procol Harum, der bør være sikret et solidt comeback med den CD,
der er et must for de der fulgte bandet i detes første storhedstid. Og til alle andre er det er rigtigt godt sted at indlede bekendtskabet med Brooker og Co.
Procol Harum: The Prodigal Stranger. BMG 72445-111011-2
19.9.1991: B.T., En fortabt fremmed, anm. af Prodigal Stranger. Fire stjerner.
Jeg troede, at det var løgn, da jeg så i et udenlandsk musikblad, at Procol Harum var gendannet. Og at de var gået i studiet!
Og så begyndte jeg ellers at glæde mig. For tidligt. "A Whiter Shade Of Pale" er det ikke. I det hele taget er der i mine ører ikke meget Procol Harum over denne fortabte fremmede. De flotte og pompøse orgelarrangementer, der gjorde Procol Harum til det, de var, de brillierer ved deres fravær på "The Prodigal Stranger". I de selvsamme ører lyder dette album mere som et Gary Brooker-album. Ikke fordi der er noget galt i det. Dem har jeg også været begejstret for. Men det er jo li´som ikke det samme, vel?
13.12.1991: Pressemeddelelse fra E.T. Concerts ApS om koncert 30.1.1992. Stine Bacher
E.T. Concerts ApS
38, Frederiksberggade. DK – 1459 Copenhagen K
Phone: 33 12 07 00. Telex: 27290 music DK. Telefax: 33 91 07 01
Pressemeddelelse
13. DEC. 1991
Procol Harum
SAGA, torsdag d. 30 januar 1992, kl. 19,30
Det er ikke ofte at et band, der har været splittet i mange år formår at komme så stærkt tilbage som PROCOL HARUM.
Sangeren og pianisten Gary Brooker, orgelspilleren Matthew Fisher, lyristen /sic/ Keith Reid og guitaristen Robin Trower har nu fundet sammen igen efter en pæn årrække, og deres nyeste udspil The Prodigal Stranger er absolut ikke bare en sammenblanding af hvert medlems solokarriere, men en helt ny begyndelse for PROCOL HARUM.
På The Prodigal Stranger får de hjælp af trommeslageren Mark Brzezicki og bassisten Dave Bronzel /sic/.
PROCOL HARUM´s historie starter helt tilbage i de tidlige 60´ere i den engelske by Southend-on-Sea, hvor Gary Brooker og hans 2 skolekammerater Barrie Wilson (trommer) og Robin Trower (guitar) sammen med et par andre specialiserede sig i obskur amerikansk R&B med bandet Paramounts.
Med en gennemsnitsalder på ca. 17 år fik bandet en pladekontrakt, men da R&B efterhånden blev lidt for almindeligt gik bandet i 1966 hver til sit.
Brooker begyndte at skrive sange sammen med lyristen /sic/ Keith Reid. Senere kontaktede de Wilson og sammen med Ray Royer på guitar blev verdenshittet A Whiter Shade Of Pale en realitet!
I slutningen af 60´erne kom så albummet A Salty Dog produceret af Matthew Fisher. Gruppen tog en tur til Amerika, men kom hurtigt hjem igen, hvor Fisher gik solo og bassisten David Knights blev erstattet af det tidligere medlem af Paramount – Chris Copping.
Det blev til albummet Home, produceret af den unge producer Chris Thomas, og albummet Broken Barricades som Trower lige nåede at være med på inden han forlod gruppen for at danne "Jude".
Fra 1972 til 1976 udkom PROCOL HARUM med et album hvert år, men i 1977 var dampen imidlertid gået lidt af, og man enedes om at opløse bandet efter en koncert på New York City´s Academy Of Music d. 15. maj.
10 år efte A Whiter Shade Of Pale!
Der skulle Wilsons død i 1989 til at samle de gamle kammerater. Brooker ringede til Reid, og de begyndte at skrive musik sammen igen – ind imellem godt hjulpet af Fisher.
I midten af 1990 var det nok materiale til et album, og Trower blev indkaldt til at spille med. The Prodigal Stranger var blevet født og PROCOL HARUM genfødt.
Så gå ikke glip af denne koncert!!!
Forsalget starter mandag den 16. december hos:
Montmartre Billetbureau, Nørregade 41 –
33 13 69 66.
Saga Billetcenter, Vesterbrogade 25 – 31 23 88 00
Bristol HMV, Frederiksberggade 28 – 33 12 43 50
Med venlig hilsen
E.T. Concerts ApS
Stine Bacher
Tilføjelser til ovenstående, modtages gerne.
Update@procolharum.dk