Omtaler af

Procol Harum

i danske publikationer i

1999

www.musik.org: 16.06.1999. Ny partner til edel

Edel records fik i sidste uge en ny partner. Selskabet skal udsende udgivelser fra Almo Sounds, som er drevet af det legendariske team Herb Alpert og Jerry Moss. 
I de tidlige 60'ere grundlagde Alpert og Moss selskabet A&M, som i løbet af kort tid blev et af verdens førende, med kunstnere som Procol Harum, Burt Bacharach, Joe Cocker, The Carpenters, Supertramp, The Police, Bryan Adams og Janet Jackson. I 1990 solgte de A&M til Polygram, og startede herefter Almo Sounds som i dag har kontorer i både USA og England. 

27.6.1999, Politiken: Drivende skyer. Erik Jensen

DRIVENDE SKYER

Vores alle sammens Jørgen de Mylius skriver det så fremragende i cd'ens gennemdesignede cover: »Det er »Music to watch girls and boys by«, det er musik til en god flaske rødvin, en lang biltur eller et par rigtig gode hovedtelefoner«. Flere ord er nærmest overflødige. Følgelig er der da heller ikke et eneste af slagsen på de 80 minutter, som udgør debut-cd'en fra danske Sax'n'Drawbars med den let bizarre titel Partymusic for Skyscrapers. Til gengæld står melodistumperne nærmest i kø for at blive blæst ud af saxofonen eller sendt valsende ud af pianoets tangenter. Som det sig hør og bør i easy listening genren, der vel er det nærmeste, man kommer en definition af Sax'n'Drawbars, kaster kvartetten sig ud i hvad som helst. It's Not Unusual, Billie Jean, Whiter Shade of Pale, temaerne fra Dollars, Dallas, Godfather og Pink Panter, Barbie Girl og New York New York glider blødt ud over højhusenes tage i en dejlig, overfladisk bowle. At afskrive Partymusic for Skyscrapers som supermarkeds-muzak holder imidlertid ikke. Dertil er afleveres de små vignetter og melodier alt for velspillet og swingende af den yderst kompetente herrekvartet. Benjamin Koppel, blød sax, Dan Hemmer, sværmerisk Hammond orgel, Jacob Andersen, livligt pulserende percussion og Jesper Mechlenburgs blidt tjattende trommer, er et kvalificeret hold, som hørbart har hygget sig enormt med deres overflødighedshorn af drivende candy-skyer. Muligvis er der hverken hoved eller hale i det, musikerne selv kalder »50 elevator hits«, men det er unægtelig en underlig optur at nyde det besynderlige værk, der sagtens kan gå som underlægning til diverse sommerlige festligheder. I hvert fald hvis man serverer en kraftig kryddersnaps til.

Erik Jensen

Sax´n´Drawbars: Partymusic for Skyscrapers. Produceret af Ole Chr. Hansen m.fl. Sundance. (80 min).

3.10.1999, Ekstra Bladet: Trofast Bamse, Peter Nørgaard

06.10.1999, Morgenavisen Jyllands-Posten. Interview: Bamse. Hello - I'm Bamse, Lisette Arent Greve 

Det kom som en overraskelse for de fleste, at TV's store gule Bamse i årevis havde gemt på strisseren fra Samsø alias skuespilleren Lars Bom. 
Nu overraskes vi igen. 
Frem fra den anden Bamse, altså ham Flemming Jørgensen fra Århus, er der dukket en mere rå, mere mystisk og mere slank sanger. At dømme ud fra det cover, der er på hans nye album "Stand By Me". (...) For hvad skal vi danskere gøre uden Bamses gyngende båd, stævnemødet på Vimmersvej og tænderne, som Knud slog ud? Gudskelov ligner han den gode gamle Bamse, denne middagsstund, hvor en håndfuld havefolk har travlt med at lægge nye fliser i indkørslen og rulle nyt græs på plænen. (...) Han har aldrig siddet længe i en stol sat på halv hvilestilling. Over 300 sange har han forfattet, og han er tæt på at have udgivet 30 plader og CD'ere med Bamses Venner, der blev hans base efter kortere karrierer i Lee Perkins og Les Marquis. Men det er efterhånden gået over i historien, akkurat som opvæksten hos gummifabrikant H.B Jørgensen og fru Lis i Viby, uddannelsen som maskinsmed og mødet med Käte helt tilbage i 1966. For ikke at glemme førstepladsen ved Melodi Grand Prix'et i 1980, filmdebuten i "Ofelia kommer til byen" midt i 80'erne og sidste års medvirken i Børnenes Julekalender på TV. 
Bamse er ikke blot på en livslang turné med 120 koncerter årligt med Bamses Venner, han har tilsyneladende en evig lyst til at bryde sin trygge hverdag med noget nyt. Som for eksempel nu, da han pludselig lanceres som solist på en CD med lutter engelske pop- og rockhits. Det passer ham ganske fortrinligt, at den udgives her i oktober. Efteråret er hans absolut bedste tid på året. Farverne og tidens melankoli klæder hans nye numre, synes han. 

Levende lys og rødvin
"Det er en "levende lys, rødvin og lidt mørkt udenfor" plade," siger han. 
Hans pladeselskab Rec Art Music, der er en afdeling af CMC, kalder det en pigeplade. 
"Det må være på grund af romantikken. Det er jo en lang række ballader, som jeg har valgt med hjertet. De er alle mine favoritter. Det er hjertesange," forklarer Bamse. 
I mange år er han blevet opfordret til at indsynge de store klassikere inden for pop- og rockrepertoiret, som mange kun har hørt ham nynne, men det var ved sidste års Skanderborgfestival, at Bamse selv følte sig parat til det. Der skete det, at Bamse efter en koncert med Bamses Venner gik alene ud på scenekanten og gav sin helt egen personlige fortolkning af The Beatles "Yesterday" a cappella. Publikum var begejstret, og Bamse tog sin beslutning. (...)

Bamses nye CD "Stand By Me" indeholder følgende numre: 

Stand by me (Ben E. King)
Words (B. Gibb / R. Gibb / M. Gibb)
Have I told you lately (Van Morrison)
Time after time (Cindy Lauper / Rob Hyman)
Wind beneath my wings (L. Henley / J. Silbar)
I still believe (Fl. Jørgensen / Thomas Helmig) 
A whiter shade of pale (Brooker / Reid)
Sometimes when we touch (Hill / Mann)
I'll never get over you (John Hiatt)
When a man loves a woman (C. Lewis / A. Wright) 
Only one woman (B. Gibb / R. Gibb / M. Gibb)
Yesterday (Lennon / McCartney)
Nights in white satin (Justin Hayward)
Stand by me, akkustisk version (Ben E. King)

Fra Benn Q. Holm, "Sommer" (roman). Rosinante, 1999:
Jeg sover ikke, jeg sidder nede ved jukeboksen med resterne af en eksportøl. Bordet er sølet, en mand er sunket sammen hen over den smattede bordplade, hans cigaret har brændt sig selv op i askebægeret, der er en kvinde, men hun er meget utydelig, hun bøjer sig frem og lægger kælent sin hånd på min, hun siger et eller andet og savler på mit gråsorte jakkesæt (...)
(...) nu piller hun igen ved mig som om jeg er en slags skulptur og jeg kan se ned i hendes udskæring, hun ligner en græsk enke, sort, langt gråsprængt hår, skæve tænder, og jeg har lige akkurat åndsnærværelse nok til at bemærke doktorringen på hendes nikotingule fingre, jeg skal brække mig, vakler ud på toilettet, men kan ikke, glor ned i et overbelortet lokum der er totalt tilstoppet, pisser i stedet mens jeg nynner melodien til A Whiter Shade of Pale og forsøger at læse toiletgraffitien, men alt flyder ud, jeg kan ikke fokusere, strinter til højre og venstre, halvdelen rammer mine ben, (...)
(s. 95-96.)

Tilføjelser til ovenstående, modtages gerne.

Update@procolharum.dk

Retur til forsiden