Omtaler af

Procol Harum

i danske medier i

2006

Ebbe Iversen, Berlingske Tidende, 13. februar 2006 

En meget lang historie

TV-serie. ”Krøniken” har stadig fine kvaliteter, men nu er det godt, at den snart er slut. (...)

Selvfølgelig holder den [tv-serien], også i de kommende to slutafsnit, og selv om det har været irriterende at få datidens musikalske hits fra Bill Haley og Beatles til Procul /sic/ Harum og Creedence Clearwater Revival serveret i kopiversioner, har vi til gengæld kunnet glæde os over den djærve humor, der i aftes fandt udtryk i Palles far Børges formidable flyskræk (vittigt udtrykt af Dick Kaysø) og i beretningen om den kostbare hashklump, der endte som kasseret ler i Ringkøbing. (...)

Realkommentar: I ”Krønikens” afsnit 19 blev A Whiter Shade of Pale spillet i en version med seriens ”husorkester”, The Bella Boys; i afsnit 20 spørger én af bipersonerne den unge Bo, om han ikke ”vil en tur med til Gøteborg og høre Procol Harum.” 

Pressemeddelelse fra 'Værkets' hjemmeside.

Procol Harum

Symfonisk topklasserock

A Whiter Shade of Pale er en af 60'ernes musikalske mesterværker. Den hypnotiserende, syrede tekst og den uhørte blanding af Bach, rock og R&B gjorde sangen til en fænomenal klassiker og placerer sangen i top 10 over "All Time Favourite Singles".

Originale folk står bag
Gary Brooker piano/vocals og ordsmed Keith Reid.
Sammen med resten af det velspillende band lader de det regne ned over publikum med klassikere fra den symfoniske rocks storhedstid.

Bandet har lige færdiggjort en dugfrisk dvd, "Procol Harum live at the Union Chapel", og touren ligger i klar forlængelse af udgivelsen med både de gamle hits og helt nye numre.

Gary Brooker, piano/vocal
Mark Brzezicki, percussion
Matt Pegg, basguitar
Josh Phillips, Hammondorgel
Geoff Whitehorn, guitar

Torsdag 9. november 06
Store Sal kl. 20.00

Billet: 297/267/237
Arr.: Værket  

Tæt på udsolgt til koncerter; Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde 26.  maj  2006,    
Lejre: Der er tæt på at være udsolgt til DR´s slotskoncerter med Procol Harum i Ledreborg Slotspark 19.-20. august.
- Der er 2200 billetter tilbage til søndagens koncert ud af i alt 22.000 billetter til begge koncerter. Det nærmer sig rekordsalg. Kun få gange før har vi oplevet at være så tæt på udsolgt i maj måned, fortæller producent Jens Hofman fra DR.
Der er 22.000 billetter til salg, og heraf er altså solgt knapt de 20.000 til begejstrede fans af Procol Harum og DR RadioUnderholdningsOrkestret, som i slotsparken giver en sjælden symfonisk koncert. Derudover kan man synge med på Svantes Viser af Povl Dissing og Benny Andersen. Årets flotte koncertprogram har en væsentlig del af æren for den store interesse fra publikum, som her kan opleve klassikerne som »A Whiter Shade of Pale«, »Conquistador« og »A Salty Dog« i de stort orkestrerede versioner, som tilbage i 1972 skrev Procol Harum ind i rock-historien med det multi-sælgende album »Live In Concert With the Edmonton Symphony Orchestra«.    

Eneste dansker i Procol-band; Frederiksborg Amts Avis 19. august  2006    
Efter Slotskoncerten i dag med Procol Harum er Søren Borello fra Fredensborg som den eneste dansker med til en jam-session Koncert: Der er strømmet fans til Lejre i de sidste dage for at opleve den legendariske rock-band Procol Harum sammen med DR´s RadioUnderholdningsorkester til slotskoncert på Ledreborg.
Omkring 110 af dem har meldt sig til fælles fest og jam-session i kulturhus Felix i Bygaden i Lejre efter selve koncerten i dag. Men allerede i flere dage har 24 musikere fra hele verden øvet på de kendte og elskede sange i kulturhuset.
- Vi er ikke en fanklub som sådan men en samling fans, der mødes ved Procol Harum-koncerter rundt om i verden, fortæller norske Jens Anders Ravnaas og britiske Roland Clare.
De to driver på niende år hjemmesiden Beyond the Pale efter en af de kendte sange og kalder amatør-orkestret Palers´ Band, som har skiftende besætninger fra hele verden.
Sidst mødtes de i Los Angeles, og bandet i Lejre består af musikerne fra lande som England, USA, Oman, Australien, Italien, Mexico, Skotland, Holland, Tyskland, Norge og en enkelt fra Danmark.
- Jeg blev overrasket, da jeg opdagede, at jeg er den eneste dansker, fortæller Søren Borello, der underviser i musik på en efterskole og bor i Fredensborg. Han er som de øvrige fans en stor beundrer af Procol Harums musik, der holder den dag i dag.
Der venter et forrygende festfyrværkeri af musik i slotsparken fra klokken 15 i dag og samme tid i morgen. Procol Harum og DR´s RadioUnderholdningsOrkester underholder med numre som »A whiter shade of Pale«, »Conquistador« og »A salty Dog« med stort orkester - i lighed med den kendte koncert med Edmonton Symphony Orchestra i 1972. Kun gennemført ganske få gange siden og aldrig før i Skandinavien.
Desuden kommer Benny Andersen og Povl Dissing med deres dejlige Svantes Viser, som er noget mere stilfærdige, men også guf for øregangene.
Der ventes 22.000 mennesker i Ledreborg Slotspark over de to koncert-dage.    

Procol-fans fra hele verden i Lejre; Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde 19.  august  2006    
Procol Harum-fans fra hele verden er strømmet til Lejre-egnen, hvor der i dag og i morgen er slotskoncerter på Ledreborg med legendariske Gary Brooker i front.

Tekst og foto: Rita Vestergård
Koncert: Der er strømmet fans til Lejre i de sidste dage for at opleve den legendariske rockband Procol Harum sammen med DR´s RadioUnderholdningsorkester til slotskoncert på Ledreborg.
Omkring 110 af dem har meldt sig til fælles fest og jamsession i kulturhus Felix i Bygaden i Lejre efter selve koncerten i dag. Men allerede i flere dage har 24 musikere fra hele verden øvet på de kendte og elskede sange i kulturhuset.
- Vi er ikke en fanklub som sådan men en samling fans, der mødes ved Procol Harum-koncerter rundt om i verden, fortæller norske Jens Anders Ravnaas og britiske Roland Clare.
De to driver på niende år hjemmesiden Beyond the Pale efter en af de kendte sange og kalder amatørorkestret Palers´ Band, som har skiftende besætninger fra hele verden.
Sidst mødtes de i Los Angeles, og bandet i Lejre består af musikerne fra lande som England, USA, Oman, Australien, Italien, Mexico, Skotland, Holland, Tyskland, Norge og en enkelt fra Danmark.
- Jeg blev overrasket, da jeg opdagede, at jeg er den eneste dansker, fortæller Søren Borello, der underviser i musik på en efterskole og bor i Fredensborg. Han er som de øvrige fans en stor beundrer af Procol Harums musik, der holder den dag i dag.
- Når vi møder nye musikere, er vi allerede gamle venner. For siden vi var 14 år, har vi lyttet til den samme musik og tænker det samme om det, fortæller Roland Clare om den fascination, som Procol Harums musik stadig har i ham og mange, mange andre.
For Procol Harum sang ikke bare om hjerte og smerte eller om ungdomsoprør, som virker naivt i dag, som Roland Clare udtrykker det.
- Mange er lige så begejstrede for musikken på grund af ordene som af selve musikken, som er en blanding af blues, kirkemusik, klassisk samt soul og sort humor, forklarer de to Palers, der går til den i disse dage.
De fleste af de 110 tilrejsende fans skal til begge koncerter i Ledreborg og fester så bagefter i kulturhuset i Lejre. Og det sidste skyldes den lokale fan, Henrik Gøttrup, der bor på Gl. Byvej i Lejre.
Han er nemlig medlem af fanklubben Procoholikerne og meldte sig straks som frivillig hjælper, da han opdagede, at Procol Harum kom til Danmark. Det skete til hjemmesiden, og der viste sig at være brug for ham og hans lokalkendskab.
Derfor har han og hans kone, Helle Frandsen, sammen med andre frivillige hjælpere i de her dage travlt med at lave mad til de mange musikere og publikummer fra hele verden. Fra Los Angeles til Ledreborg Slotspark.
Der venter et forrygende festfyrværkeri af musik i slotsparken fra klokken 15 i dag og samme tid i morgen. Procol Harum og DR´s RadioUnderholdningsOrkester underholder med numre som »A whiter shade of Pale«, »Conquistador« og »A salty Dog« med stort orkester - i lighed med den kendte koncert med Edmonton Symphony Orchestra i 1972. Kun gennemført ganske få gange siden og aldrig før i Skandinavien.
Desuden kommer Benny Andersen og Povl Dissing med deres dejlige Svantes Viser, som er noget mere stilfærdige, men også guf for øregangene.
Der ventes 22.000 mennesker i Ledreborg Slotspark over de to koncertdage    

22.000 nød musikken; Dagbladet Roskilde Tidende/Køge/Ringsted/Roskilde, mandag 21.08.2006  
Ledreborg: 22.000 sjællændere og andet godtfolk - bl.a. fans så lang væk fra som USA, Oman, Australien og Mexico - fik en skøn weekend i Ledreborg Slotspark, da verdensberømte Procol Harum gav en blændende koncert, flot bakket op af DR UnderHoldningsOrkestret og DR Radiokoret under ledelse af David Firman. Og som om det ikke var overdådigt nok, gav de to nationalklenodier Povl Dissing og Benny Andersen smagsprøver på deres store viserepertoire.

Vejrguderne viste sig også fra deres bedste side, og når det bliver så varmt, så er det rart at kunne dyppe tæerne, mens man lever med i musikken.

Slotskoncert  
Verdensklasse i slotsparken (billedtekster)
Hans Otto Bisgaard var som sædvanlig en veloplagt konferencier, og ind imellem blev der også lejlighed til at udtrække et rejsegavekort på 5000 kr. til en heldig tilhører.
Povl Dissing for fuld udblæsning i »Svantes lykkelige dag«.
Vejret var skønt, musikken var ekstraordinært god denne dag i Ledreborg Slotspark, og øllet var koldt og friskaftappet. Men det hører med til historien, at der også var god afsætning på kaffen.
»Jeg lider af selvhad. Gid, jeg var lidt mere selvglad.« Svantes sorte vise
Sjællændere og andet godtfolk i alle aldre - men mest fra 50+ og opefter - benyttede lejligheden til at nyde en dag i slotsparken med godt vejr, god stemning og mad og drikke. Af Finn Yde Foto: Jens Wollesen

Solen skinnede varmt og godt og gav pokker i alle pessimistiske forudsigelser fra meteorologerne, da tusindvis af glade mennesker i weekenden mødtes til koncerterne i Ledreborg Slotspark ved Lejre. Her stod Procol Harum og Povl Dissing/Benny Andersen sammen med DR RadioUnderholdningsOrkestret og DR Radiokoret under ledelse af David Firman for musikalsk underholdning helt i top.

Lørdag morgen kl. 7.00: Mine forventninger er enorme. I næsten 40 år har jeg fulgt dagens hovednavn, britiske Procol Harum, på plade, cd, og hvor jeg ellers har kunnet høre dette fantastiske band, der rent musikalsk slår sine folder i grænselandet mellem rock og klassisk musik - og med Gary Brooker som absolut samlende hovedfigur gennem alle årene. Og det meget danske par Dissing/Andersen ligger jo helt på linje med et af de andre af vore nationalklenodier, Matador: Altid et gensyn værd. Og når så det hele bliver musikalsk indpakket i så fremragende et orkester som DR RadioUnderholdningsOrkestret, ja, så er succesen vel nærmest i hus på forhånd.

Fem timer senere: Det er nu en times tid siden, der blev åbnet for tilstrømningen til dette års slotskoncerter, og der er allerede fyldt godt op med sommerklædte gæster, som ser frem til en god dag i de smukke omgivelser omkring Ledreborg Slot. Turen herud fra Lejre Station er for en del af os foregået med gratis bus (til manges positive overraskelse) og ad smattede stier gennem den smukke skov frem til selve koncertpladsen, hvor der allerede er gang i hyggesnakken, der skylles ned med vin og koldt øl. Stemningen er slået godt an fra starten. Det her bliver en rigtig rar dag.

På vej herud i bussen render jeg tilfældigt ind i den gamle Gasolin´-trommeslager, Søren Berlev, der ligner sig selv fra de glade gas-dage i 70´erne. Han er også gammel fan af Procol Harum, fortæller han, men er ellers mest til hård blues, når han selv spiller sammen med nogle af de andre gamle drenge. Men han er også til det mere stille repertoire, som han dyrker sammen med Krølle-Erik, Peter Ingemann og ind imellem også med Stig Møller og andre med rødder i det københavnske musikmiljø tilbage i 60´erne. Det var dengang Berlev og de øvrige Gasolin´-drenge, Larsen, Beckerlee og »halvsvenskeren« Jönsson, spillede, sang og levede »fra hånden og i munden«. Senere gik det godt -også rent økonomisk.

- Så godt, at vi gav roadierne fin fransk rødvin, erindrer Søren Berlev med et grin, imens vi nærmer os slotsparken. Han glæder sig meget til at høre Procol Harum men også til at spille noget af den hårde blues i aften i København.

På det store areal foran slottet er de bedste pladser reserveret til store selskaber som TDC og DONG, som på den måde vil tilgodese deres medarbejdere med en rigtig »kvalitetsdag«, så jeg søger lidt op i højderne til højre for scenen. Her er der et mægtigt vue ud over hele scenariet. Det er efterhånden trangt med plads, men jeg finder en lille plet, hvor jeg slår mig ned med den til lejligheden indkøbte klapstol. Lige ved siden af er der nogle ordentlige mudderpletter, som mange lige skal undersøge, inden de går videre i jagten på en ledig plet med ordene: Nåh, så er det derfor, der ikke sidder nogen her.

Den store plads summer af højt humør og store forventninger til hovednavnet Procol Harum (kender alle ikke selve gruppen, så prøv bare at sige »A Whiter shade of Pale«, så nikker de fleste genkendende).

Mens der bliver gjort klar på scenen, er der lige tid til en efterlysning. En lille dreng på to-tre år iført blå bukser og T-shirt er blevet væk fra sine forældre.

-Vi har givet ham noget saftevand, og han er ved godt mod, men vil gerne snart hentes, lyder det i højttaleren fulgt af spredte klapsalver.

Sammenholdet

To ægtepar fra Måløv og Slangerup har fundet ned til det midtsjællandske. Det er ikke første gang, men de bliver ved på grund af den gode stemning, de smukke omgivelser og sammenholdet, som en af dem siger til mig. Og så er der jo lige det med Procol Harum, som de har fulgt siden starten i 60´erne. Da jeg fortæller, at der faktisk er et telt, hvor man kan købe både cd´er og dvd´er med bandet, går der ikke længe, inden den ene er over alle bjerge for at bruge et pænt rundt beløb på yderligere musik, der kan supplere den ellers fyldige samling af plader og cd´er derhjemme i Måløv.

Og som hans kone siger: Tjah, der røg lommepengene for den næste måneds tid.

Oppe på scenen viser dagens vært sig nu. Hans Otto Bisgaard er i sædvanligt godt humør, mens han introducerer John Munro, som lægger jord til koncerterne denne weekend. Vi får lige kort at vide, at der er sket nogle ændringer i parken, som nu har fået sit oprindelige udseende anno 1750 tilbage, så der bl.a. nu er vand hele vejen rundt.

- Ja, tag bare et par flasker vand med hjem. Det er ægte slotsaftapning, supplerer Hans Otto. Den gode stemning bliver yderligere understreget, da han om meteorologerne konstaterer, at »deres udsigter ofte er så rigtige, at vi dårligt kan ignorere dem, men også ofte så forkerte, at vi ikke kan stole på dem«.

I dag er det i hvert fald ikke noget problem. Der er godt og vel varmt, hvor vi sidder, mens DR RadioUnderholdningsOrkestret stemmer i med en meget flot udgave af ABBA-nummeret »Arrival« fra deres fjerde lp i 1976 af samme navn.

- Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at det nummer indleder koncerten i dag, siger Hans Otto Bisgaard. En af dagens hovedpersoner, Svante, kommer jo fra Sverige.

Og sådan kommer vi godt i gang med dagens sanglige fornøjelser. Men inden svenske Svante bliver hovedpersonen, skal vi lige høre den smukke sang om den lige så smukke Rosalina. Men nu skulle det ligne Benny Andersen dårligt, hvis han ikke fik blandet lidt melankoli ind i sangen, så derfor handler den også om »fogeden, der panter« og om at »jeg har salt til mit æg, men ikke æg til mit salt«. Det hele indlevende fremført af en Povl Dissing i topform. Og akkompagnementet? Ja, det kan ikke ligge flottere end i DR RadioUnderholdningsOrkestrets musikalske hænder.

I den næste times tid føres vi gennem Benny Andersens forunderlige, finurlige univers. Vi får en hilsen til forårssolen (Benny Andersen: Povl har skrevet den smukke melodi), vi hører om »solen, der skinner på fallittens rand, der er karries i tidens tand«. Gennem hele koncerten bakker DR Radiokoret flot op om de enkelte sange. Også her skinner verdensklassen tydeligt igennem.

Og som om det ikke er varmt nok, så skal vi også lige høre sangen om »Den spanske sol«, som jeg indtil i dag har haft det lidt svært med. Jeg synes, den har virket lidt »forskruet« på mig, men her i slotsparken kommer den temperamentsfulde sang virkelig til sin ret. Flot fremfører Dissing sangen om det tropiske Spanien godt fulgt op af orkestret og nogle inciterende kastagnetter. Rigtig sydlandsk stemning lige midt i sommerdanmark.

Men snart kommer vi lidt ned på jorden igen. Det sker, da vi møder Svante, som skulle så meget igennem, da han med Benny Andersens ord som lille blev væk på Malmøbåden og senere blev opdraget af venligtsindede indfødte (danskere, forstås). Imidlertid glemte Svante aldrig sin svenske baggrund. Og nu står han så søsyg ombord på færgen.

- Jeg er sikker på, at det var derfor, han siden udviklede sig til alkoholiker. Han kunne ikke tåle vand, beretter Benny Andersen på sin skælmske måde.

Resten er dyb krise

Selv om Svante altså dybest set er en melankolsk person, så er der lyspunkter. Povl Dissing synger »Svantes lykkelige dag« (Benny: Bemærk, det er ental - resten af hans dage var dyb krise) på en meget medlevende måde, der er med til at forstærke den gode stemning blandt publikum.

Jubelen over Dissing/Andersen vil ingen ende tage, og som ekstra nummer - efter at vi har fået såvel »Vennesang«, »Barndommens Land« som den om den russiske bjørn (flot korsang), hylder de mange på scenen den danske sommer (Benny: Lige inden regnen bryder løs).

Procol Harum med DR RadioUnderholdningsOrkestret og DR Radiokoret dirigeret af David Firman samt Povl Dissing & Benny Andersen (konferencier: Hans Otto Bisgaard) i Ledreborg Slotspark, lørdag.

Andet og mere end »A Whiter Shade of Pale«

Gary Brooker beviste, at det ikke er nogen skade til at have 40 år på bagen rent musikalsk. Det blev en sand tour de force gennem en række af Procol Harums bedste sange.

»Dænmærks Rædio.«

Med fed britisk accent forsøger Procol Harum-forsanger og medstifter, Gary Brooker, at komme publikum i møde ved at udtale noget på dansk. Men som andre før ham må han give op over for dette mærkelige sprog, der på linje med hollandsk må minde udlændinge mere om en halssygdom end om et sprog. Brooker må da også krybe til korset:

- Undskyld, vi ikke taler dansk. That´s because we are english, siger han til den fyldte slotspark. Den imødekommende tone er slået an fra starten af koncerten med et af de fremmeste rockorkestre de seneste 40 år, Procol Harum.

Godt nok er det mest den stærkt Bach-prægede »A Whiter Shade of Pale«, bandet er kendt for, men skulle nogen være i tvivl, så beviser koncerten denne lørdag, at Gary Brooker & Co. har andre og mindst lige så gode sange på repertoiret.

»Grand Hotel« fra lp´en af samme navn fra 1973 indleder koncerten. Med klaverklemten til en start får vi historien om opholdet på luksushotellet, flot bakket op af kor og orkester, der når bombastiske højder og fylder slotsparken ud i alle kroge. Gary Brookers stemme har bevaret sin magt, og man kan hele tiden føle, at han stadig nyder at give de gamle numre.

Den suveræne opvisning fortsætter i et af Procol Harums andre glansnumre »Homburg« med flot indledning af kor og orkester og selvfølgelig igen med Brookers magtfulde stemme i forgrunden. Indimellem kommer der små, sjove kommentarer fra Gary Brooker. Han har nu definitivt opgivet det danske og kalder derfor koret »Danish Underground Choir« til stor morskab for tilhørerne.

Og mens der bliver spist og drukket videre på tæpper og ved borde, bevæger vi os gennem andre sange fra Procol Harums fyldige repertoire: »Nothing But the Truth«, »Simple Sister«, »A Salty Dog«, der blev en af de helt store oplevelser denne eftermiddag, og som Brooker tilegner »dem, der ikke kunne være her i dag«. Og endelig bliver der lagt op til »A Whiter Shade of Pale«  nu med bløde strygertoner. Gary Brookers stemme følger godt op på strygerne. Måske en lidt underlig fornemmelse at undvære de velkendte, markante orgeltoner, men snart sætter Josh Phillips ind  og han lader ikke sin præstation på orglet stå tilbage for kendte forgængere som Chris Copping og Matthew Fisher. Genkendelsens glæde står prentet i ansigterne på mange.

Den taktfaste applaus suppleres af Gary Brookers tak til et fantastisk publikum  og så exit. Men så let slipper man ikke, når Hans Otto Bisgaard er involveret. Ekstranumrene - ikke mindst »Conquistador« -sætter en tyk streg under, at man sagtens kan opretholde en fantastisk sound i et orkester, selv om det eneste originalmedlem er Gary Brooker. Josh Phillips, Matt Pegg (bas), Mark Brzezicki (trommer) og Geoff Whitehorn (guitar) giver denne eftermiddag manden med den formidable stemme god opbakning.

Således både musikalsk og på anden måde mæt kan vi begive os på den lange og langsommelige vej tilbage gennem skoven og med bus (stadig gratis) tilbage til vore respektive udgangspunkter, men nu en musikalsk oplevelse rigere. fy-

Politiken, 1.11.2006, Entreprenør ud i det musiske

60 i morgen. Han har leget med Procol Harum, Jethro Tull og Deep Purple. Banket kælderkoncerter op med Poul Dissing og Arne Würgler. Og trukket på smilebåndene bag kulissen ved Århus-revyer og på Musikteatret i Vejle.

Peter Sindberg har med andre ord kastet sig ud i stort set det, der er at kaste sig ud i inden for musik og showbiz. Han begyndte noget utraditionelt som slagter, men da han derefter begyndte at studere, forekom det ham oplagt at stuve koncerter sammen i kollegiets sikringskælder i Odense. 
Som 23-årig havde han overhalet de fleste koncertarrangører indenom og satte glad koncerter op i Fyens Forum med rockens superliga.

Legenden vil vide, at han overbeviste de tunge drenge ved at køre rundt i en stor Morris med læderindtræk. »Har knægten penge«, spurgte den daværende storarrangør Knud Thorbjørnsen. 
»Ja«, sagde impresario Steen Wittrock »han holder i en stor flot bil med læder uden for mit vindue«. »Ok, så lad ham fyre den af«, sagde storarrangøren.

(...) I 1992 blev Peter Sindberg direktør for det nye Musikteatret i Vejle, hvor han især har fået ros for at sætte liv i musicalgenren. Han skabte en ny musicaltradition med bl.a. internationale gæstespil og egenproduktioner og publikum kom fra hele Fyn og Sønderjyllandsområdet. Antallet steg fra de første år fra 40.000 til sidste år 120.000 publikummer.

Det er dog også i musicalgenren i Vejle, at han har fået sin største lussing, da han blev fyret fra chefstillingen efter opsætningen af ’Atlantis’, der førte til underskud og truende betalings-standsning. Fortsætter Peter Sindberg med vanlig stil, vil det dog ikke vare længe, før han har fundet et nyt kulturprojekt at kaste sin energi på. Med egne ord er han optimist og hører til dem, der har halvfulde og ikke halvtomme glas.

Politiken 21. december 2006, kultur, side 2

Halv sejr til Procol Harum-organist
Retssag. Efter en måneds votering har en dommer i London, William Blackburne, tilkendt den tidligere Procol Harum-organist Matthew Fischer (bill.), en andel på 40 pct. af fremtidige royalties for 1967-hittet ‘A Whiter Shade of Pale’. Han fik medhold i, at sangens indledende orgelsolo, som han skrev, er »et distinkt og betydeligt bidrag til sangen«, som den jura- og musik-uddannede dommer skrev i sin kendelse. Gary Brooker, gruppens forsanger, der i 39 år har scoret afgifterne på den Bach-inspirerede melodi sammen med tekstforfatteren, Keith Reid, sagde efter dommen, at »den er en mørkere skygge end sort«, samt at der »nu er jagtsæson på sangskrivere«. Han erklærede, at hans navn skal slettes fra sangens kredit, hvis Fischers er på som medkomponist, »eftersom jeg kun skriver sange med folk, jeg respekterer«. Dommen er med lidt god vilje en halv sejr til Fischer, der havde krævet 50 pct. i royalties og en million pund for de afgifter, der er spillet ind i 39 år. Han skal desuden udrede en del af sagsomkostningerne, der beløber sig til flere millioner danske kroner. Pladen er solgt i 10 mio. over årene, den afspilles stadig – bl.a. som ringetone til mobiltelefoner – og er gruppens eneste megahit. (-las.) 



Ekstra Bladet 21. december 2006, reportage, side 33

Organist får del i stor-hit 

Af all-

Matthew Fischer (foto), original organist i beatorkestret Procol Harum, blev i går i den engelske Højesteret tildelt 40 procent af rettighederne til gruppens legendariske gennembruds-hit, ’A Whiter Shade of Pale’, fra 1967. I retten argumenterede Matthew Fischer, at hans orgel-part er så vigtig en del af sangen, at det berettiger ham til at stå som med-komponist. Matthew Fischer havde krævet halvdelen af copyrighten, men får kun del i fremtidige indtægter. 
all- 


BLITZ!

Berlingske Tidende 21. december 2006, 2 sektion,magasin daglig, side 16

Af Karen Margrethe Schelin

Det er aldrig for sent, hvis man er stædig nok. Således har Matthew Fisher ? medstifter af 1960er rockbandet Procol Harum ? ved Højesteretten i London ? vundet et årelangt slagsmål om, hvem der skrev hitnummeret »A Whiter Shade of Pale« fra 1967. I næsten 40 år har sangen været kreditteret forsangeren Gary Brooker og lyrikeren Keith Reid, og nu kræver Fisher én million britiske pund i tabte royalties for sangen, som er solgt i mere end 10 millioner eksemplarer over hele verden, skriver BBC News.



Kristeligt Dagblad 18. december 2006, side 10

Rock som inspiration til kirkemusik

RETRO-ROCK: To erfarne kirkemusikere, Sven-Ingvart Mikkelsen og Jochen Brusch, opdagede, at de har en fælles fascination af rock fra 1960'erne og 1970'erne. Det tog de den musikalske konsekvens af


Af CLAUS GRYMER

Noget i fortiden er de fælles om. I lang tid vidste de det bare ikke.
Sven-Ingvart Mikkelsen er organist ved Frederiksborg Slotskirke i Hillerød. Og Jochen Brusch tysk violinist med et mangeårigt, nært forhold til Danmark. Begge har de medvirket ved en lang række koncerter - blandt andet i kirker - både herhjemme og i udlandet. Siden 1988 har de givet koncerter sammen. Hovedsageligt har de spillet værker fra barokken og romantikken, men også nyere. 
Engang talte de aldrig om rock på deres lange, fælles bilture fra koncert til koncert. Ville det da ikke være et irrelevant emne at bringe på bane for to klassisk skolede musikere? 
Nej, netop ikke. Men først skulle de lige blive klar over, at de har den samme fascination. 
Den stammer fra deres ungdom. Det er en fascination af rock fra 1960'erne og 1970'erne. Og deres efterfølgende genopdagelse af den har fået musikalske konsekvenser. Samt den, at de nu taler om rock i bilen.
"Retro-Rock" hedder et nyt program med Jochen Brusch og Sven-Ingvart Mikkelsen. Med premiere i Københavns Domkirke den 24. februar 2007. Mikkelsen har udvalgt en række kendte rocknumre fra den nævnte periode og arrangeret dem for violin og orgel. 
"Musikken er," som det hedder i en ledsagende tekst, "allerede udødelig, og dens kvaliteter fremstår i disse arrangementer på en helt ny og medrivende måde." Numrene er blandt af blandt andre Procol Harum, Jethro Tull, Paul Simon og The Doors. 
- Vi har altid, siger Sven-Ingvart Mikkelsen, været meget fokuserede på at få kontakt med publikum. Det er ikke nok at spille en musik, som vi selv synes om. Derfor går vi meget op i at sammensætte et program, som vi mener, at vi kan opnå denne kontakt med. Det er noget helt andet end at lefle. Lefle gør man, hvis man giver køb på sit eget kvalitetskrav for at imødekomme et publikum. Man kan nå langt, hvis bevarer sin fornemmelse for, hvad der er af kvalitet og for, hvad man kan tillade sig at spille i en kirke, samtidig med at man fornemmer, hvad der skal til for at skabe publikumskontakt.
- For snart mange år siden besluttede vi at sætte Vivaldis "De fire årstider" på programmet. Det er en musik, der på forhånd siger folk noget. Og vi opnåede da også at komme i forbindelse med nogle, som normalt ikke tager til kirkekoncerter. På den måde kan man skabe en interesse, der er som en slags øreåbner, så man får lyst til at komme igen og høre noget andet. I det hele taget er vi nødt til at vælge et program, der signaliserer, at der er noget at komme efter. Det er også baggrunden for "Retro-Rock".
- Men vi sætter jo ikke strøm på. Vi spiller musikken på de præmisser, som de klassiske instrumenter byder os. Og jo dybere man trænger ned i rockmusikken, jo mere traditionsbundet finder man ud af, at den i virkeligheden er.
Jochen Brusch: - Musikkens kerne i numrene, der oprindeligt er indspillet med rockinstrumenter, er af en så høj kvalitet, at de er egnet til at blive spillet på alle mulige instrumenter. Jeg vil endda sige, at flere af de numre, der er med på "Retro-Rock", efter vores mening ligefrem er en slags klassisk musik. Så det, vi laver, er ikke noget absolut revolutionært. 
- I den forbindelse er det også værd at bemærke, at Johann Sebastian Bach til dels brugte de samme melodier i sine kirkelige værker som i sine verdslige. Kirkemusik er ikke et statisk begreb. Opfattelsen af den er meget knyttet til den tid, hvor den hører hjemme. I begyndelsen af 1200-tallet udsendte paven et dekret gående ud på, at man ikke måtte spille mere end én tone pr. slag. Ellers ville udtrykket blive for uroligt. Og nu skal vi spille "Retro-Rock". Kirkemusikken udvikler sig hele tiden. 
- Vi har sammensat vort kommende program i en tid, hvor der er fare for, at den unge generation mister kontakten til en del af kulturarven. For eksempel lærer færre og færre at spille violin. Og det er svært for danske landsdelsorkestre at rekruttere violinister. Ligeledes er de klassiske instrumenter underrepræsenterede ved skolekoncerter. Med programmet her håber vi også at kunne nå ud til et yngre publikum.
Hvor går grænsen for, hvilken musik man kan tillade sig at spille i en kirke? 
Sven-Ingvart Mikkelsen siger:
- Jeg vil nødigt sætte fingeren på en bestemt type musik og sige, at den kan man ikke spille i en kirke. Men det er klart, at der er værker for eksempel inden for den moderne musik, som ikke egner sig. Det er vigtigt for os som musikere at have en fingerspidsfornemmelse for, hvad der er passende og også at være parat til at erkende det og tage konsekvensen, hvis vi indser, at vi har overskredet en grænse. 
- Tidligere har der været den fordom, at alt, hvad der har med synkoper at gøre, er ukirkeligt og hører en anden kultur til end kirkens. Men i de senere år er gospel jo blevet anerkendt som en del af kirkemusikken. Dermed er der blevet lukket op for en stilart, som har været fremmed i denne sammenhæng. Man kan ikke mere sige, at rytmisk musik ikke hører til i kirken.
- Frontfiguren i Procol Harum, Gary Brooker, lavede for nylig en kirkekoncert i London, hvor han satte kor på nogle af de gamle numre. Ganske vist er de oprindelige tekster ikke direkte kirkelige. Men de stammer fra en tid, der var gennemsyret af antikrigsstemning og af "peace and love". Derfra er koblingen til det kirkelige budskab sådan set meget naturlig for Brooker, siger Sven-Ingvart Mikkelsen og tilføjer, at han først blev opmærksom på den rockinspirerede kirkekoncert, efter at Jochen Brusch og han havde indledt arbejdet med "Retro-Rock". 
grymer@kristeligt-dagblad.dk

Tilføjelser til siden, modtages gerne her.

Retur til forsiden